Akvarelkursus for begyndere
Dato: 6.2.21-20.3.21.
Tidspunkt: Lørdage i ulige uger. Kl. 11.00-15.00.
Antal mødegange: 4.
Underviser: Birgitta Glode.
Velkommen til et spændende kursus hvor temaet er natur og landskaber. Der bliver lagt vægt på en legende og eksperimenterende tilgang til akvarel, og vi starter med enkle og nemme øvelser. Dernæst vil vi undersøge, hvordan de forskellige farvepigmenter bevæger sig og arbejder på papiret, og hvordan de forvandles i tørringsprocessen og skaber overraskende og smukke resultater. Med forskellige maleteknikker og forsøg kan vi skabe stemningsfulde og personlige udtryk. Derudover kommer vi ind på simpel billedopbygning og komposition.
Undervisningen vil bestå af indledende demonstrationer, øvelser, individuel vejledning og fælles gennemgang.
Materialeliste udsendes før kursusstart.