Portrætkursus – intensivt
Periode: 23.3.21.-26.3.21. Eller 26.4.21.-30.4.21
Tidspunkt: Tirsdag til fredag fra kl. 18.00-20.30.
Antal mødegange: 4.
Underviser: Nille Vermehren.
Intensivt portrætkursus hvor du vil lære historiske teknikker for opbygningen af et realistisk portrætmaleri. Vi arbejder med teknikker som imprimatura og undermaleri, hvor man opbygger motivet i en monokrom farvetone, ofte Umbra. Du vil lære forskellige teknikker til at lære at se og gengive figurens proportioner korrekt. Endvidere vil du lære at blande hudtoner, der virker naturlige og levende.