EKSPERIMENTERENDE METODER

”Kreativitet kræver mod” har maleren Henri Matisse udtalt. 

På denne workshop bliver du introduceret til forskellige kreative metoder, der måske vil få dig ud på glatis men med sikkerhed også resultere i positivt anderledes løsninger og et større mod til fremtidige, kreative udfoldelser. Vi skal arbejde hurtigt med fokus på at afprøve og eksperimentere, og vi kommer til svede, grine og få en bunke, gensidig inspiration. Du behøver ikke at have kunstnerisk erfaring, blot du er nysgerrig, har et legende sind og er åben for ny inspiration. 

Info

Datoer: 15.-17.9.2023. Tidspunkt: Fredag kl. 18-21.00. Lørdag & søndag kl. 11.00-16.00. Pris: 2500 kr. Antal mødegange: 3. Underviser Christina Bruun Olsson.

Om underviser Christina Bruun Olsson: 

Uddannet designer i visuel kommunikation fra Det Kgl. Akademi i Design. 

Christina Bruun Olsson har udstillet flere steder i det offentlige rum med stedsspecifikke kunstkoncepter, der involverer tilfældige forbipasserende. Hun har også udstillet på kuraterede udstillinger, bla. Kunsthal Charlottenborg. Desuden er hun foredragsholder, blog- og podcastvært samt forfatter til flere bøger, senest ”Se dig for – 100 hverdagsmotiver” om at iagttage hverdagens omgivelser. 

Christina Bruun Olsson har mange års undervisningserfaring bla. fra designskoler (KADK, DJMX), med videreuddannelse og i erhvervslivet samt børn og unge i alle aldre.

Du kan læse mere og se eksempler på: http://www.christinabruunolsson.dk og på hendes to profiler på Instagram: http://www.instagram.com/christinabruunolsson/ http://www.instagram.com/sedigfor.dk/