om os

Decor atelier er en del af decorfarver, som de sidste tredive år har holdt til i de smukke lokaler i Vendersgade 5 ved Israels Plads. I al den tid har decorfarver forsynet københavnere og tilrejsende med miljøvenlig maling i smukke farver fremstillet efter gamle traditioner. Decor rådgiver og sælger også materialer til kunstnere og hobbyfolk. I den forbindelse har vi nu oprettet decor atelier til alle vores skønne kreative kunder. I forummet kan I rejse emner og spørgsmål og vise frem, hvad I arbejder med. På siden Spotlight sætter vi fokus på forskellige maleteknikker og materialer.

Vi er mange gange blivet spurgt, om vi ville holde kurser i farvelære og maleri, og vi er meget glade for, at vi nu kan præsentere vores første kurser i lokalerne i Vendersgade. De første kurser starter i juli. Vi ser frem til at møde mange af jer til nogle glade, kreative timer sammen.

I forbindelse med, at vi nu begynder at udbyde kurser og har startet denne hjemmeside, er vi også begyndt at udvide vores sortiment af kunstnerartikler. De vil også komme til salg i webshoppen i løbet af efteråret. Vi arbejder også med at fremstille vores egen serie af oliefarver i kunstnerkvalitet, som vi ligeledes forventer vil komme på hylderne slut efteråret.

På gensyn!