STØBNING I PORCELÆN

3 dags-kursus i støbning i porcelæn

Dette kursus er en mulighed for at lære at udføre en enkel form i gips til støbning af objekter i flydende porcelænsler. Du bliver over 3 dage introduceret til teknikker i formtagning, støbning og derfter brænding og glasering af de færdige objekter. Vi skal arbejde med materialer som gips, ler, sækkevæv, slipmiddel m.m. Du lærer at lave en’ægte gipsform’ du kan støbe i mange gange.

1.dag

Vi mødes i atelieret og taler om de objekter der skal tages form på. Teknikken introduceres og vi går i gang med selve formtagningen. De færdige gibsforme tørres derefter ud i ovnen så de er klar til støbning næste dag.

2.dag

De færdige forme er nu klar til at blive taget i brug. Vi starter dagen med en demonstration af teknikken og går derefter igang med selve støbningen. De støbte objekter bliver finpudset og klargjort til den første brænding. Vi vil tale om forskellige glasurer da vi på kursets sidste dag skal arbejde med glasering af emnerne.

3.dag

Sian vil starte kursets sidste dag med en introduktion af sin egen praksis. Efter frokostpausen vil vi glasere de færdige objekter før de skal i ovnen for sidste gang.

Kurset undervises af Sian Kristoffersen der har stor erfaring i forskellige støbe -og skulptur teknikker. Undervejs i kurset vil Sian vise sit eget arbejde og introducere eksempler på værker og metoder fra forskellige andre kunstneriske praksisser til inspiration. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.

INFO

Dato: 28-29.4 & 7.5.2022. Tidspunkt: 10.00.-15.00. Pris: 2500 kr. Underviser: Sian Kristoffersen.