LANDSKABER I AKVAREL

Er du allerede øvet i akvarel og eksperimenterende akvarelteknikker? Så vil du kunne bruge dette kursus til at komme videre og supplere med nye teknikker eller fordybe dig i teknikker, du allerede kender. Vi undersøger, hvordan de forskellige farvepigmenter bevæger sig og arbejder på papiret. Hvordan de forvandles i tørringsprocessen og skaber overraskende og smukke resultater. Vi arbejder med det abstrakte landskab ud fra valgte grundmotiver, som vi gradvist forenkler og bygger op på nye måder. Med forskellige maleteknikker og forsøg kan vi skabe spændende stemninger og personlige udtryk. Undervisningen består af indledende demonstrationer, øvelser, individuel vejledning og fælles gennemgang.

Kaffe/te og kage indgår i kursusprisen.

INFO

Datoer for nye hold vil snarest blive opdateret.

Om Instruktøren

Birgitta Glode er uddannet fra Danmarks Designskole og har derefter beskæftiget sig særligt med akvarel som kunstnerisk udtryk.
Hun har udgivet 10 bøger om akvarel og har mangeårig erfaring som underviser.

Se mere på Birgittaglode.dk. samt Facebook og Instagram.